mandag den 3. juni 2013

Billig økologisk grønt...mums

Odense fødevarefællesskab var 2. ting på havnekulturfestivallen der særligt fangede min interesse.
Det talte direkte til mit hjerte, som produktudvikler i ernæring og sundhed.
Mange kender til det, at vi i den ideelle verden gerne ville købe økologisk, men BUM... så ramte den økonomiske virkelighed og man nøjes i stedet med de konventionelle grøntsager.
Odense fødevarefællesskab har fundet en løsning på dette.

Kort fortalt er Odense fødevarefællesskab en økologisk indkøbs-forening. Igennem fælles hjælp fra medlemmerne er det blevet muligt, at købe en pose med 5-8 kg af årstidens grønt om ugen for 100 kr (+ et indmeldelsesgebyr på 100 kr).
Grøntsagerne kommer fra fynske avlere, fordi det nedsætter transport og dermed forurening. Dette støtter også lokalsamfundet.
Ingen i foreningen er lønnet, men består af frivilligt arbejde, som medlem skal man derfor ligge 3 timers arbejdskraft om måneden i foreningen.

Foreningen har løbet sammenlignet priser og det viser sig at der er en besparelse på mellem 10-40 % pr. pose grønt.

Det er da vist det man kalder en geni-streg!

Desuden byder Odense fødevarefællesskab på fællesspisning, sommerfest og hyggelige møder.
Hvis dette også har fanget din interesse kan man få mange flere oplysninger her

1 kommentar:

  1. Ih hvor dejligt at læse din positive omtale af vores forening.

    Tine:)

    SvarSlet